Historisk splittelse i Berlin-demo

Socialdemokrater laver egen mindedemo for at undgå Stalin-billeder. Men det er at føje spot til skade at gå med socialdemokraterne, som i sin tid myrdede Luxemburg og Liebknecht, mener unge fra Die Linke.
Antifascisme

På søndag går tusindvis af revolutionære gennem Berlin for at mindes de to tyske kommunister Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, der blev myrdet af i 1919 efter ordre fra den daværende socialdemokratiske regering.

Demonstrationen, der hvert år trækker tusindvis af revolutionære til Berlin, slås i år med en helt historisk splittelse.

En socialdemokratisk præget sammenslutning af ungsocialister, LO-Ungdom (DGB-Jugend), og partiet Die Linkes ungdomsforbund (‘solid) indkalder samtidigt til deres egen demonstration som vender sig mod en påstået forherligelse af “Stalin, Mao, Ho-Chi-Minh og Honecker” ved LL-demonstrationen.

Anledningen er ifølge ungdomsforbundene den af enkelte maoistiske smågrupper medbragte transparent, hvorpå den nok så bekendte række med fire eller fem hoveder ses (Marx, Engels, Lenin, Stalin, Mao). Det er ikke foreneligt med deres opfattelse af et frigørende venstre.

Blandt mange deltagere i den traditionelle demonstration har splittelsen udløst harme. Også inden for de organisationer, som indkalder til parallel-optoget lyder der kritik. Således protesterer Hamborg-afdelingen af Die Linkes Ungdomsforbund (solid) imod forbundsledelsens beslutning med disse ord:

“Det er ikke første gang, at i særlig grad Rosa Luxemburg bliver brugt til at miskreditere venstrefløjen. Men det vil være at føje spot til skade for den kritiske historieopfattelse, at gå på gaden med ungdomsorganisationerne under de partier, som i sin tid myrdede Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht – angiveligt for at ære dem. Den socialdemokratiske historie – som nu videreføres af partiet SPD, og derfor også af ungsocialisterne – er én lang række svigt af målet om befrielse for i stedet at stabilisere det borgerlige samfund; lige fra de stemte for krigsbevillingerne op til Første Verdenskrig over smadringen af den tyske ‘Novemberrevolution’ og senere jagten på radikale med ‘Berufsverbot’ under forbundskansler Villy Brandt til Kosovo-krigen, krigen i Afghanistan og senest  under Gerhard Schröder ‘Hartz-lovene’… for blot at nævne nogle enkelte eksempler….”

Forbundsledelsen af Die Linkes ungdomsforbund opfordrer til deltagelse i begge demonstrationer – selvom faktisk deltagelse i begge ikke er muligt på grund af tidsmæssigt sammenfald.

Desuden påpeger den fungerende forkvinde for DKP, Nina Hager i partiets ugeavis “Unsere Zeit”, at ingen af dem, som nu hverver deltagere til den “antistalinistiske” demonstration tidligere har engageret sig i fællesskabet om LL-demonstrationen.

– Heller ikke i den aktuelle situation vil vi lade os provokere, men derimod forberede og gennemføre demonstrationen på samme måde som i alle tidligere år – blot endnu mere omhyggelig. Det bedste svar på disse provokationer er en stærk og forenet demonstration, siger hun.
97 års historie

Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht blev 15. januar 1919 efter ordre fra den daværende socialdemokratiske regering brutalt myrdet af frikorpssoldater.

Allerede i 1920’erne opstod traditionen med hvert år på den anden søndag i januar at gå til deres grave ved mindestedet for faldne socialister på den centrale kirkegård Berlin-Friedrichsfelde.

Tysklands Kommunistiske Parti (KPD) udvidede fra 1925 mindemarchen og inddrog mindet om Vladimir Iljitsch Lenin, som var død den 21. januar 1924. Og det sker stadig at primært dagens tyske kommunistiske parti DKP opretholder LLL-fejringen (Lenin, Liebknecht, Luxemburg).

Under nazi-diktaturet mellem 1933 og 1945 kunne fejringen kun gennemføres illegalt og i hemmelighed.

Det oprindelige gravsted på Friedrichsfelde, som var skabt af Ludwig Mies van der Rohe, havde nazisterne revet fuldstændig ned i 1935. Gravene ved siden af Luxemburg og Liecknecht, som rummede  andre ofre for de revolutionære kampe i 1918-19 blev også jævnet med jorden.

Gravstederne blev aldrig siden genopbygget i samme form. Men efter befrielsen fra fascismen blev fra og med 1946 traditionen med LLL-mindemarchen genoptaget.

I DDR-tiden udviklede det sig til kæmpedemonstrationer, hvor  parti- og statslederne tronede på en tribune. Men afslutningen på DDR betød ikke  afslutningen på denne tradition. For første gang demonstrerede tusinder den 14. januar 1990 uden statslig organisation til Friedrichsfelde. Datidens DDR-nyhedsbureau ADN berettede således om denne begivenhed: ” I langt mere end tre timer gik over hundrede tusinde demonstranter søndag formiddag til mindesmærket for faldne socialister på Berlin-Friedrichsfelde for at lægge blomster ved det sidste hvilested for forkæmperne for en demokratisk socialisme”.

Andre demonstrationer, som især rettede sig mod den nyfascisme, der stak hovedt frem, fandt sted i Karl-Marx-Stadt (i dag Chemnitz) samt i Dresden og Schwerin.
Til forsvar for Lenin

I 1992 brugte tusinder af mennesker mindearrangementet til at protestere mod den netop gennemførte nedrivning af Lenin-mindesmærket på den daværende Leninplatz (i dag De Forenede Nationers Plads). I spidsen for demonstrationen kørte en lastbil med sten fra det ødelagte monument. De blev symbolsk stedt til hvile på Friedrichsfelde.

Det var denne spontane demonstration, der udviklede sig til marchen i dens nutidige form. Og den er for længst holdt om med kun at være en berliner-begivenhed. Kommunister og andre venstreorienterede kommer til fra hele Tyskland og fra nabolande som Danmark, Østrig, Belgien, Polen og Tjekkiet.

Dét kunne heller ikke tilbagevendende politiprovokationer op gennem 1990’erne ændre på. Igen og igen blev demonstrationsdeltagerne uden synlig grund angrebet af af svært bevæbnet politi, men det lykkedes aldrig betjentene at stoppe optoget.

I 2000 blev demonstrationen for første og hidtil eneste gang siden 1933 forbudt af politiet. Ifølge politiet på grund af en bombetrussel, der angiveligt rettede sig mod det daværende parti PDS. Mens ledelsen i  dette ‘Parti for en Demokratiske Socialisme’ overholdt forbudet og opgav at ære de myrdede og faldne på Friedrichsfelde, gennemførte tusinder en demonstration. Trusler om politiets knippelsuppe – omend skjult bag påstande om at beskytte demonstrationsdeltagerne  – afholdt ikke folk fra at deltage.

Erschienen am 11. Januar 2013 in der Tageszeitung Arbejderen