Befolkningen i det sydvestlige Tyskland anses for at være solide og konservative borgere, som er nært forbundne med deres hjemstavn.
Regionen er mest kendt for god vin, bjerge og smukke landskaber, der indbyder til vandreture, og indbyggerne bliver regnet for sparsommelige grænsende til det gnieragtige. Men i de forgangne uger har de vist en ganske anden optræden, hvor de ligefrem har rokket ved fundamentet for det konservative Tysklands Kristelig-Demokratiske Unions (CDU) årtier lange styre.
Delstaten Baden-Württemberg er scene for en stadigt voksende protestbevægelse i hovedstaden Stuttgart, hvor mennesker i titusindevis uge efter uge har været på gaden.
Protestbevægelsen tæller såvel børn og unge som ældre mennesker og frem for alt, helt almindelige borgere, der aldrig tidligere i deres liv har deltaget i en demonstration.
Byggeprojket til milliarder af euro
De protesterer alle mod et gigantisk byggeprojekt til milliarder af euro, som delstatsregeringen og de tyske jernbaner (Deutschen Bahn AG) står for. Projektet, som lyder navnet »Stuttgart 21« planlægger at nedrive den historiske hovedbanegård og i stedet opføre en underjordisk transitbanegård.
Men mens baneledelsen, som vel at mærke stadig tilstræber at privatisere koncernen, drømmer om de kæmpeprofitter, som den nye banegård skal indbringe, så ser indbyggerne i Stuttgart og omegn først og fremmest de udgifter, der vil blive lagt på deres skuldre, og den storbyggeplads, som i årevis vil forstyrre livet i midtbyen.
Dertil kommer, at det har vist sig, at de beregninger, som talsmanden for projektet har foretaget, er trafikteknisk urealistiske, og finansielt ansat alt for lavt.
Optrapper konflikten
Den 30. september blev striden kraftigt optrappet. Da begyndte bygherrerne at fælde træer i Stuttgarts Slotspark [Et 600 år gammelt parkanlæg beliggende i centrum af byen], og tusinder begav sig på vej til parken for at protestere og for at forhindre byggeriet i at gå i gang.
Samtidig klatrede aktivister fra miljøbevægelsen »Robin Wood« op i trætoppene og bosatte sig dér for at beskytte træerne. Ligeledes boykottede rundt regnet 2000 elever fra Stuttgarts uddannelsesinstitutioner undervisningen og demonstrerede ved byggepladsen.
Hér blev demonstranterne mødt af politiets vandkanoner, peberspray og brutal vold mod alle, børn såvel som ældre.
En 60-årig mand fik skudt sit ene øje ud af øjenhulen af en vandkanon. Han måtte til fods bringes ud af farezonen, fordi politiet afslog, at Røde Kors kunne køre en redningsvogn ind på området. Efter flere dages behandling på sygehuset var det stadig uvist, om den ældre mands syn kunne reddes.
Medierne bragte fotografier, som viste de politibetjente, der betjente vandkanonerne, med brede grin hen over ansigtet. Menneskejagten morede tilsyneladende disse tjenestemænd.
En bølge af protester rejste sig langt udover Stuttgart og det sydvestlige Tyskland. Ulrich Maurer, der er parlamentsmedlem i Forbundsdagen for det socialistiske parti Die Linke, og som stammer fra regionen, talte om »diktatoriske tilstande«.
Delstatsregeringen og politiet kom i forklaringskrise. Efter at forklaringerne først lød på, at betjentene var blevet angrebet med sten, blev disse forklaringer i løbet af kort tid ændret til, at nogle deltagere i demonstrationen havde kastet tomme plastikflasker mod politiet, efter at disse allerede var begyndt at øve vold mod de demonstrerende.
Over 100.000 i protest
To dage senere gik over 100.000 på gaden i Stuttgart i protest mod politivolden og mod byggeprojektet. Det socialdemokratiske SPD, som ellers i årevis har støttet projektet, udtalte sig til fordel for et byggestop, mens delstatsregeringens CDU-kristdemokrater og FDP-liberale derimod må frygte at blive jaget ud af regeringskontorerne ved valget til næste år.
Det vil i så fald være allerførste gang det sker, for delstaten Baden-Württemberg anses – sammen med Bayern – for at være de konservatives absolutte højborg.
For at rette op på sin dalende popularitet, trak ministerpræsident [Stefan] Mappus (CDU) en kanin op af hatten. Han bekendtgjorde, at delstatsregeringen i år vil give afkald på nedrivningen af den historiske banegårds sydfløj. Nordfløjen var allerede nogle uger tidligere blevet revet ned på trods af massive protester fra befolkningen.
Men ministerpræsidentens imødekommende tilbud var ren bluff, for det viste sig, at der slet ikke var planlagt yderligere nedrivninger i indeværende år. Ydermere foreslog ministerpræsident Mappus den tidligere CDU-generalsekretær Heiner Geissler som mægler mellem tilhængerne af og modstanderne mod »Stuttgart 21«.
Den i dag 80-årige politiker blev i 1980’erne regnet for strammer af den konservative linje i sit parti. For eksempel foreholdt han modstanderne mod NATO-atomraketterne, at »1930’ernes pacifisme gjorde Auschwitz mulig«.
Imidlertid bliver han nu betragtet som en mand med nye ideer, en mand, der er gået ind i ATTAC, og som endda lejlighedsvis kommer med aldeles intelligente udtalelser. Ikke desto mindre afslog han kravet fra modstanderne af »Stuttgart 21« om et øjeblikkeligt byggestop.
Forhandlingerne måtte foregå uden »forudsatte betingelser«. Tillige skulle der, som under overenskomstforhandlinger, gælde en fredspligt – der måtte ikke finde nogen demonstrationer sted under forhandlingerne, og modstanderne skulle acceptere, at byggeriet fortsatte, mens de indstillede deres protester – naturligvis afslog de dette krav.
Artiklen har tidligere været bragt i det tyske dagblad junge Welt.
Oversat til dansk af Kirsten Maria Magelund
Udgivet den 21 Oktober 2010 i det danske Dagbladet Arbejderen
Erschienen am 21. Oktober 2010 in der dänischen Tageszeitung Dagbladet Arbejderen